onsdag den 2. april 2014

Wegner og jeg

Et oplagt indlæg om Wegner, d. 2 April, som ville have været Hans J. Wegners 100 års fødselsdag.

Forholdet mellem Wegner og jeg har været under opsejling de sidste 10 år fra da jeg mødte min første kæreste. Samtidig med min første forelskelse, voksede også en forelskelse i samtlige danske designklassikere som jeg stødte på hjemme hos min kæreste. Hans far drev en virksomhed som videresolgte klassikere som Mogensen, Panton, Wegner, Bølling, AJ etc. og deres hus var derfor fyldt op med de fineste fineste møbler, hvor min kæreste havde skrivebord fra Finn Juhl og brugte ægget som kontorstol.

Da tidspunktet kom for valg af spisebordstol kom sammen med min nuværende kæreste, havde jeg et inderligt ønske om at få min mangeårige drøm om Y-stolen opfyldt. Mikkel som er fuldstændig ligeglad med design, og udelukkende går op i funktionalitet (hvilket egentlig også er ganske fornuftigt) har åbenbart set sig sur på stolen - eller prisen. Siddekomforten blev stemt i bund og stolen derfor udelukket. Nu har vi Eames DSW stole, men CH24 som er Y-stolen forbliver en gammel drøm. Drømmen indeholder også den urimelig dyre bamsestol (der udentvivl er det bedste jeg har siddet i - så den kan Mikkel i hvert fald ikke nedstemme).

Glædelig H.J Wegner dag!






Ingen kommentarer:

Send en kommentar